På Facebook blev jeg ramt af et opslag fra DR, hvor de havde besøg fra Anders “Anden” Matthessen, som var inde og fortælle omkring hans nye film Ternet Ninja 2. Her snakker de om et emne, som jeg ELSKER bliver sat i fokus “Hvad er dit mål”. Er målet at ligne en stor succes, med det perfekte liv igennem et filter på Instagram, eller er det at være et godt menneske?

Se opslaget fra Aftens Showet med Anders “Anden” Matthesen her: https://fb.watch/85qYcInnSq/

Vi stræber efter andres misundelse eller klapsalve

Ser man igennem ens Instagram feed, så virker det jo til at det køre fantastisk for ens vennekreds og de kendisser vi følger. Der bliver bygget nyt hus, de er ude at spise med venner eller veninder, ferien ser fantastisk ud eller så er der sgu kommet en ny bil i garagen. Hold kæft det spiller – og går jeg ind på LinkedIn, så er det tit de opslag med forfremmelser eller folk der har opnået noget stort, som høster de mange likes. Så er det ikke også dumt ikke at gå efter, at være den store kanon?

Jeg kan huske dengang Facebook lige var kommet, der handlede det ikke om at virke, som en der lever i en fantastisk verden. Der kunne sagtens være mere ”almindelig hverdag” i de billeder folk delte. Man delte altså mere af den virkelige verden. Nu er filtre, jagten efter Likes og kendisfaktor blevet “hverdag”. Jeg burde jo egentlig være ligeglad, men problemet er sgu lidt, at det er dette mine unger de skal ind og kæmpe i mod. De skal jagte status og glansbilleder fremfor bare have det sjovt og kun have problemer såsom at deres far er pinlig, når de har venner på besøg, eller hvis de får lektier for i skolen, som godt kan stjæle lidt af den tid man havde planlagt skulle gå sammen med vennerne.

Men de er kun 5 og 8 år gammel – der er masser af tid… næ det tror jeg desværre ikke der er. Instagram arbejder på Instagram Kidz. Den skulle være lanceret i dag men på grund af nogen mulige sikkerhedsproblemer er det udskudt. Men Instagram har sagt at de arbejder videre på projektet og det skal nok komme. Og så starter vi nok allerede der.

Nu tænker du sikkert “jo jo men kan du så ikke bare sige til dine børn at de ikke må få den app?” – det er jo den nemme løsning men sige nej til apps og spil kan desværre også gøre at mine unger ikke er med i fælleskabet, så nej det er ikke sikkert at man bare kan sige nej.

Ens børn kommer ind på et arbejdsmarked, hvor man hele tiden skal jagte topstillingen eller være blive den succesfulde iværksætter. Gør de ikke det, så er de i andres øjne ikke en “succes” – og her kom så den vigtige sætning “i andres øjne”. Det er pludselig ikke vores eget billede af os selv vi jagter – det er andres. Det er i min verden HELT forkert, og det håber jeg virkelig stopper. For det er sgu da for åndssvagt.

 

De unge kan ikke følge med

Ser man på de ting man læser rundt på nettet, så høre man mere og mere omkring unge der er stresset, alene af den grund at de er presset. Vi har set emneuger på DR omkring unge, der køber likes for at blive populær. Unge som ikke er “gode nok” på grund at de ingen følgere har på medier som Instagram. De har identitetsproblemer fordi de ikke ser på hvem de gerne vil være, men i stedet forsøger at være som den seje pige/dreng fra klassen.
Som voksen kan vi nemt ryste på hovedet og snakke om hvor dumt vi syntes det hele er, og at det nok bare er en ungdomskrise de unge skal igennem osv. – men vi er jo ikke en skid bedre selv. Det er jo præcis det samme som er gældende for os voksne. Flere og flere jagter da også at vise gode stunder og billedet af at vi har det godt på Instagram – På jobmarkedet vil vi også gerne vise at vi er noget med musikken. Går med jakkesæt og slips, bare for det skal se ud af noget. Der er jo fandme ikke det man ikke kan få en coach til i dag, for at opnå bedre resultater eller for at få stress lidt ned, så vi kan arbejde hårdere. Det er sgu lidt uhyggeligt.

Jamen hvad gør vi så?

Ja hvad kan man gøre? Jeg har ikke svaret. For vi kan jo ikke bare stoppe med, at dele alt godt. For selvfølgelig vil man dele de ting, som man er stolte af. De ting som vi måske har arbejdet hårdt for at opnå, såsom uddannelser, forfremmelse eller at man har fået råd til sin drømmerejse eller hus. Alt dette skal der jo også være plads til. Så jeg mener bestemt ikke, at man skal holde kortene tæt på kroppen, og holde alle ens fejringer og next-step i livet for sig selv. Overhovedet ikke. Det jo heller ikke fedt.

Jeg håber bare, at det med en fed karriere, den store bil og den fede rejse ikke er det, som giver glansbilledet af det gode liv. At vi kan sænke paraderne en lille smule og nogen måske også lige tør skrue ned for de forventninger man har til sig selv. Du skal nok nå det!

At det er personligheden som er i fokus, og at det er den som vi i stedet syntes er cool. At brands, kendisser og jeg ved ikke hvad, ikke kan styre os til hvad der er rigtig eller forkert – cool eller kikset.

Alt dette vil nemlig gør, at vi ikke skal stresse over, at vi skal nå noget. At vi ikke skal ligne “de rigtige” typer, men i stedet bare skal gå igennem den udvikling vi er i, og husker hvem vi er (og hvem vi gerne vil være).

 

 

Er du barn skal du ikke spille fodbold for at imponerer din forældre fordi de gerne du vil være god. Du skal ikke arbejde 72 timer om ugen for at jagte den store karriere for at imponerer andre. Du skal gå fra hus og hjem fordi du SKAL få dine børn i dyrt tøj, så det ser ud af noget. Du skal være dig. Du skal gør det du gør fordi du er drevet af lyst. Du skal kigge på dem omkring dig, og giv dem en kæmpe high five hvis de er nogen mennesker du godt kan lide at hænge ud med.

Spørgsmålet er tit ”Hvad tænker andre om dig?”, men er det egentlig så vigtigt? – nej vel!