Vækst din virksomhedsside på LinkedIn – eller skal du?

LinkedIn er for mange brancher et medie, som man ikke kan se bort fra, da det er et godt medie til at komme ud med nyheder, formidle sin specialist- og ekspertviden og dele HR-relaterede ting ud til en erhvervsrelateret målgruppe. Det er klart det mest seriøse sociale medie, når det kommer til erhverv. Ergo et medie de fleste virksomheder gerne vil vækste på.

At få en virksomhedsprofil i gang kan være en hård fødsel. Det er generelt svært at få folk til at følge virksomhedens LinkedIn-profil, med mindre man hedder LEGO, Apple eller noget tredje, som har et stærkt brand. Sådan et brand kan langt fra alle bryste sig af at have. Men det betyder ikke, at du skal smide håndklædet i ringen og give op, selvom du i dag sidder med en virksomhedsside med kun et par 100 følgere. For er det overhovedet virksomheder på LinkedIn vi følger? Nej vel – det er typisk personerne, som arbejder der.

Vi vil hellere følge personer end virksomheder på LinkedIn

LinkedIn er et godt socialt medie til at skabe netværk. Vi forbinder os med dem, vi kender – dem som vi har arbejdet sammen med, eller med personer vi finder interessante og inspirerende. Prøv at se på din egen adfærd på mediet? Det er ikke mange virksomhedssider, du går ind og følger, right? Nej, mediet bruger vi mest til at connecte med personer, og det er en ting, som vi skal have med i vores mindset, når vi som virksomhed skal tænke strategi på LinkedIn.

Vi behøver ikke at have mange følgere på vores virksomhedsside for at få vores budskaber ud til den rigtige målgruppe. Vi behøver blot at aktivere vores medarbejdere på mediet. Det er hvad fagfolk kalder Employee Advocacy – et hypet begreb, der handler om at engagere medarbejderne i virksomhedens brand, så de hjælper med at sprede virksomhedens budskaber via medarbejdernes egne sociale medier.

Dine medarbejdere er din virksomheds ambassadører – og virksomhedens talerør

Din virksomhed har ikke mange følgere, men til gengæld har dine medarbejdere mange connections, og derfor har de til sammen en stor målgruppe. Det vigtigt, at når virksomheden kommer med en nyhed, at man får aktiveret ens ansatte til at dele eller like opslaget. Når ens medarbejdere deler eller liker opslaget, så kommer det ud til personer i deres netværk, og på den måde får man hurtigt bredt et budskab ud.

Jeg oplever, at mange virksomheder undervurderer styrken i medarbejdernes netværk – og reach. Det er faktisk tit de personer, som er den bedste målgruppe at komme ud til, eftersom vi ofte er forbundet til personer i vores netværk, som generelt kan være interessante for den virksomhed, vi sidder i. Det kan være tidligere samarbejdspartnere, kunder, personer fra en konkurrerende virksomhed (HR), tidligere leads, mv.

Dine medarbejdere har tilsammen et netværk, som indeholder langt flere relevante, potentielle følgere, end din virksomhed kan orkestrere.

 Vi er mere knyttet til medarbejderne end til virksomheden

Når en person deler et opslag, så bliver troværdigheden af det opslag forstærket. På opslaget står der det samme. Men bare det at en person vil dele det, giver opslaget mere troværdighed, da personen tør at sætte sit navn på det. Vi interagerer mere med opslag, som kommer fra en person end opslag fra en virksomhed. Årsagen hertil er ret simpel, da disse personer oftest er nogen vi kender, eller som vores bekendte kender.

Det er svært at ændre kulturen – men lykkes det, kan det give store resultater

At få sine medarbejdere aktiveret kan være svært. Det er noget, man skal arbejde ind i virksomhedskulturen. Lykkes det, så kan det gå hen og give store resultater.

Tænk hvis du fik dine medarbejdere i gang med at bruge LinkedIn mere? Tænk hvis ikke det kun var din virksomheds marketing- og HR-afdeling som brugte det aktivt, men fx også dine specialister og teknikere. Din virksomhed vil nå ud til et langt større netværk – og dermed vil du have et langt større reach.

Dine sælgere vil være connected med dine nuværende kunder og leads (salg), teknikkerne vil være i netværk med tidligere kollegaer og personer der dyrker samme interesse (HR) – og måske sidder dine specialister og deler fagspecifikt indhold, der gør, at folk indenfor din branche eller folk der søger ekspertviden følger dem (salg /HR).

At få folk til at være aktive på LinkedIn er oftest en stor opgave. Du skal også huske på, at det kun er de medarbejdere, som er glade og stolte af deres arbejdsplads, som gider at dele de opslag, som kommer fra virksomheden. Så det er én ud af rigtig mange grunde til, at du skal være en arbejdsplads, som dine medarbejdere kan lide at repræsentere.

Konklusion

Din virksomhed skal ikke nødvendigvis have mange følgere for at få succes på LinkedIn. Til gengæld skal du have medarbejdere, der kan lide at dyrke netværk og få dem aktiveret, når virksomheden deler nyheder eller andet på deres virksomhedsside. Din virksomhedsside vil 9/10 gange aldrig kunne etablere en så stærk målgruppe til at følge din virksomhedsside, som vil kunne slå værdien af dine medarbejderes netværk.

Og der er gode grunde til at rette blikket mod employee advocacy, da det organiske reach på LinkedIn (og andre sociale medier) er væsentlig højere, når man lader medarbejderne tale på virksomhedens vegne. Som virksomhed bør man anerkende, at ens medarbejdere er en kanal til kunderne, og at der er meget at hente, hvis man får gjort de rigtige medarbejdere til ambassadører. Nedenfor en håndful tips til at komme i gang med arbejdet.

5 gode råd

  1. Anse medarbejderne som en ‘kanal’ – præcis som du anser Facebook, LinkedIn, Twitter osv. Du skal turde at give slip og lade medarbejderne være en del af sin markedsføringsstrategi.
  2. Træn dine medarbejdere. Start i det små med nogle få udvalgte.Definér nogle retningslinjer for medarbejderne, så de har noget at arbejde ud fra.
  3. Tjek din virksomhedsprofil – spiller den? Ellers skal den have et brush-up.
  4. Start building content. Lav en plan for indholdstemaer og udgivelsesfrekvens. Motivér dine ambassadører og kom med inputs til indsatser.
  5. Del dit content

 

Pssst! What’s new?

Nej, ovenstående er ikke nyt – det har foregået i lang tid. Her et par content-eksempler der understøtter dette.

 

  • 1891: Dr. Oetker lancerer madopskrifter på pakkerne med bagepulver.
  • 1900: Dækproducenten Michelin udgiver en guide til motorister med tips til anbefalelsesværdige spisesteder.
  • 1980: US Navy finansierer den populære film Topgun for at rekruttere og styrke sit brand
  • 2012: Red Bull Stratos – brandet ”der giver dig vinger”entrerer med Felix Baumgartner, som hopper fra stratosfæren

 

Som du ved, så har LinkedIn dog ikke altid været her. Men det eksisterer i dag, og det er dit held. Udnyt det.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *