Live-udseendelser på SoMe vokser

//Live-udseendelser på SoMe vokser

Live-udseendelser på SoMe vokser

Flow-TV er i en hård tid, og det er som om, at den branche når tættere på sin ende, hver evig eneste dag. Konkurrenterne er for store, og vi danskere har en livstil, hvor vi selv vil bestemme hvad vi vil se…. og hvornår vi vil se det. Derfor har streamingtjenesterne HBO og Netflix, så stor succes og TV kanalerne ved også godt selv at de er presset – det er bl.a. derfor TV2 og Viasat har sat TV2 Play og ViaPlay til verden.

Vi vender os til, at vores TV skal være online, og vi er hurtige til at tage det til os. DR lavede i januar 2017 en undersøgelse, hvor 7.000 (i alderen 3 – 59 år) personer svarede på spørgsmål omkring vores TV vaner, og hvilken tjenester vi foretrak osv. I undersøgelsen svarede flest, at den kanal/tjeneste de MINDST ville undvære var Netflix. Derefter kommer YouTube og så kommer DR, TV2 og TV3. Et godt bevis på, hvilken vej det begynder at gå.

Netflex og HBO har begge fået fodfæstet i Danmark, men de levere kun serier og film. Vi kan altså ikke se sport og nyhederne på disse kanaler og derfor vinder flow-tv’et stadig på den del… men det er også snart slut.

Facebook og YouTube slog igennem med sportsbegivenheder

Facebook, Youtube, Twitter og Instagram tilbyder i dag LIVE funktion i deres medier. En funktion som alle gerne vil mestre, da der ikke er nogen tvivl om, at det er noget som er kommet for at blive på de sociale medier. Vi bruger snart de sociale medier til ALT. Vi ser vores nyheder, vi følger og dyrker vores interesser og så deler vi vores hverdag der – men kommer vi virkelig dertil, hvor vi også begynder at se TV der? – og svaret er ja.

I 2017 kunne man se Champions League finalen via YouTube Live. Facebook viste kampe fra Premier League (engelsk fodbold) og Formel 1 løb Live. Flere og flere sportsbegivenheder begynder at komme frem Live på de sociale medier. – og for det ikke skal være løgn, så arbejder Facebook på at lave en VR-oplevelse ud af det, hvor du kan opleve stemningen på tilskuerpladserne hjemme fra din stue. Det bliver en helt ny måde at se sport på. – og nej det er ikke noget vi ser om 2 – 3 år.. de har allerede lavet det i et par enkelte NBA kampe med dette nye setop. Så det er lige om hjørnet.

Nyhederne bliver den næste store ting

Giganterne Facebook og YouTube er begge kommet godt igang med Livestreaming. Begge medier prioritere også Live højt. Du får med andre ord mere ud af dine opslag, hvis du benytter dig af denne funktion. På YouTube har du den fordel, at du kan dele et link til dine nyhedsbrevslæsere og på de sociale medier nemt og så kan du smide din Live-udseendelse ind på din hjemmeside, så du kan promoverer og vise den der.
Facebook/Instagram giver også mere rækkevidde til de videoer der har benyttet sig af Live funktionen. Udover den ekstra rækkevidde, så får dine følgere også en notifikation om, at du er gået Live. En funktion som udentvivl giver flere besøgende på dit opslag. Du kan med andre ord, komme langt ud til dine brugere med Live. – Og det er jo også en fordel for TV2 og DR, som pludselig kan ramme andre end de få danskere, som har sat sig derhjemme foran TV’et.

Live er ikke 100% slået igennem endnu på nyhedsfronten, og en af grundene er udentvivl, at teknologien ikke helt har været der. Med Live-udseendelser har man på de sociale medier haft svært med bl.a., at kunne lave interviews. Man har ikke haft muligheden for at lave Live-udseendelser sammen med andre – men det er også kommet her i 2017. Programmet BeLive er en ud af flere tjenester, som gør det muligt at lave Live-udseendelser med andre i samme udseendelse. Disse programmer kommer der flere af, og der er mange 3. parts systemer, som arbejder på at lave funktioner til Live, hvilket gør at udviklingen går endnu hurtigere.

Jeg tror ikke vi skal vente længe før vi begynder, at få nyhederne sendt over de sociale medier. Der er så mange fordele ved at sende Live over de sociale medier fremfor over velkendte flow-tv.

  1. Man rammer dem som sidder i nærheden af en smartphone (stort set alle), fremfor de få som sidder foran sofaen
  2. Brugerne kan dele dit indhold og derfor kan du nå ud til flere.
  3. Brugerne kan se din udseendelse efter den har kørt
  4. Brugerne kan interagerer med jer mens i sender udseendelsen.

… ja jeg kan blive ved.

Hvem skal betaler gildet?

“Hvorfor skulle det dog være interessant for TV2 at gå på de sociale medier med deres nyhedsudseendelser? Her er der jo ingen der vil se deres reklamer der, som er dem der betaler en stor del af gildet!” – Nej det er også rigtigt, men det er ligepræcis derfor TV2 har valgt at lave TV2 Play. De ved da godt at flere og flere forlader flow-tv og derfor falder deres reklamer også i værdi og kan derfor ikke blive ved med at være en ligeså stor indkomst kilde.

Reklamerne kommer vi ikke udenom – heller ikke på de sociale medier.. nogen skal jo som sagt betale gildet. Facebook arbejder stadig på, at kunne lave reklamepauser i deres Live-udseendelser, så virksomheder der laver gode Live-programmer kan tjene penge på det. Dette bliver også kun fedt for os, der arbejder med Facebookannoncering, som så kan booke annoncer ind på “det nye TV-format”, noget billigere end hvis man skal have sin reklame i TV – det koster en båndegård!!

Et plus som også kommer på reklamefronten er også, at de reklamer som du vil blive ramt af er nogen som er interessante for dig, da de er målrettet til dig. Så de reklamer du ser, er ikke dem jeg ser, da vi har forskellige interesser, adfærd m.m.. Dette er også noget som bliver guld værd for virksomhederne, da vi kan vise “TV-reklamer”, hvor vi kun betaler for de brugere, som er relevante for vores virksomhed.

Kom igang før dine konkurrenter

Har din virksomhed aldrig været i TV? – hvorfor starter i så ikke bare jeres egen TV-kanal. Det smarte ved Live-tv på de sociale medier er, at der ikke er nogen grænse for hvem der sender det. Alle kan starte deres egen TV kanal på de sociale medier. Det er blot trykke på “LIVE”-knappen på sin Facebookside, og så er man i princippet igang.

Det er en god ide at hoppe med på bølgen nu. Tænk hvis i kunne finde på et fedt setup, som kunne gå hen og blive en succes… så vil I være langt foran jeres konkurrenter, når Live for alvor slår igennem i Danmark og måske skaber i også en kanal, som på sigt vil give et godt økonomisk tilskud i din virksomhed hver måned.

Spørgsmålet er ikke længere om Live på de sociale medier bliver en succes… det gør det.. men spørgsmålet er bare, hvornår det slår 100% igennem i DK og vifter flow-tv af vejen. Vi bliver mere og mere digitale, og vi er allerede i en rivende udvikling med streamingtjenesterne, så det med at se TV online har den unge målgruppe allerede under huden og de ældre skal nok komme med på beatet ligesom alt andet. – bare vent og se!

By | 2017-07-11T12:54:06+00:00 juli 10th, 2017|Sociale medier|ingen kommentar

About the Author:

Thomas Gajhede har i flere år arbejdet med SEO, konverteringsoptimering og annoncering og adfærd på de sociale medier. Thomas arbejder til daglig hos KONXION hvor han sidder som Team Manager & Mediespecialist.

Smid en kommentar