3 måder at få links på.. Gode links!

//3 måder at få links på.. Gode links!

3 måder at få links på.. Gode links!

Linkbuilding er en vigtig del når man laver søgemaskineoptimering på ens hjemmeside, men der er heller ingen tvivl om, at det i dag bliver sværere og sværere at få de gode links og man skal være mere kreativ, når man skal ud og skaffe links til sin hjemmeside, end man skulle for 2-3 år siden.

Google ændrer hele tiden sine algoritmer og dette gør, at de hele tiden sætter nye krav til os, når det gælder om at ranke højt på vores søgeord. Links er uden tvivl en af de ting, som Google har skruet sværhedsgraden op på, men det gør det ikke umuligt at få gode links.
I dette blogindlæg vil jeg vise dig 3 måder at få links på. Gode links!

1. Få pressen til at linke til din hjemmeside

Få pressen til at skrive din historie, og få dem til at linke ind til din hjemmeside. Pressens hjemmesider er ofte gode at få et link fra, da det både er god reklame (med mindre du har lavet lort i den), men også fordi deres sider ofte har en høj PageRank og derfor giver god linkjuice til din hjemmeside. Dette er en af de svære måder at få gode links på, da man virkelig skal have en historie der er interessant, og ikke bare et portræt af dig eller andet ligegyldigt, for det er der ingen der gider at læse og derfor har pressen heller ikke lyst til at skrive om det.

Har du en historie du tror pressen ville være interesseret i, så skynd dig at sende den. Pressen skal levere relevant indhold til deres læsere hver dag, så det er guld for dem, hvis du hjælper dem ved at du sender din historie. Men husk lige at nævne overfor dem, at du gerne vil have at de linker til din hjemmeside, for ellers gør de det ikke.

En anden lille ting du kan bruge for at pirre pressen, er  at bruge det sociale medie Twitter. Twitter er uden tvivl journalisternes foretrukne nyhedsmedie, så hvis du kan placere et hint til en god historie dér, så gør det.

2. Gæsteblog på andre blogs

Vi er mange bloggere og vi er alle interesseret i, at vores blog kan tilbyde gode indlæg og ny viden til vores læsere. Også viden bloggens ejer måske ikke selv har.

Så kommer du ind på en blog, hvor du mener at du kan tilføje noget, som kunne give bloggen en anden vinkel eller måske noget viden, som kunne bruges til at styrke den viden, som den nuværende blog giver, så kontakt endelig ejeren.

Dit gæste-blogindlæg kan være en god løsning både for dig og for den blog du skriver dit gæste-blogindlæg i. Bloggen får ny viden til sine læsere, og du får et link til din hjemmeside. Du deler dit gæste-blogindlæg rundt på nettet, så ham du gæsteblogger hos får flere læsere, og samtidig giver værdi til det link der går over på din egen hjemmeside.

3. Støt fonde eller brug tjenester som Trustpilot.. også dem jeg kalder købe-links

At støtte fonde kan være en god ide, både fordi de penge du giver går til et godt formål, men også fordi det kan give dig links fra hjemmesider med en høj PageRank.

Disse links er dem jeg kalder købe-links, da man ofte skal give et mindre beløb for at få et link, men ofte er de links pengene værd…. og så er du jo heller ikke helt skidt at pengene ofte går til et godt formål.

En anden form for købe-links, kan være tjenester som TrustPilot. Kendte tjenester har ofte en høj PageRank, og derfor kan de give dig et godt link.

Dog vil jeg sige at det ikke giver meget mening at få TrustPilot, med mindre du har et produkt eller en ydelse du sælger.

Er der andre måder at få links på? – Ja! med godt indhold

Der er et hav af metoder man kan bruge for at skaffe links på, men den bedste metode, er ved at lave godt indhold på din hjemmeside. Godt indhold får folk til at linke til dig, uden du selv skal arbejde for dine links.

Med godt indhold er det andre der tilbyder dig, at skrive et blogindlæg på deres blogs. Med godt indhold er det måske dig pressen spørger, hvis de har brug for ekspertviden indenfor det du skriver om. Og med godt indhold, så er det din hjemmesides indhold der går viralt på de sociale medier og derfor får flere besøgene til.

 

Der er selvfølgelig tusindvis af måder at få links på, men disse tre bliver ofte stærke links og så er det ikke umuligt.

By | 2017-02-28T19:19:01+00:00 juni 24th, 2014|SEO|ingen kommentar

About the Author:

Thomas Gajhede har i flere år arbejdet med SEO, konverteringsoptimering og annoncering og adfærd på de sociale medier. Thomas arbejder til daglig hos KONXION hvor han sidder som Team Manager & Mediespecialist.

Smid en kommentar